Lieber Feind - Kære Fjende

Lieber Feind - Kære Fjende

200,00 DKK

Vejl. udsalgspris 200,00 DKK


Billedkunstner Birgit Bjerre har omsat sin 93-årige fars fortællinger fra Besættelsen til kunstværker, der forbinder beskuerne med de følelser, der var på spil hos såvel de besatte som besætterne. I forbindelse med udstilingen er også denne bog udgivet. Bogen indledes af Birgit Bjerre med følgende;

”Tak til tvivl, rådvildhed og medlidenhed.”

Da de tyske besættelsestropper ankom til Hanstholm i april 1940, var Birgit Bjerres far, Kristian Bjerre, 12 år og en del af en børneflok på 10. I dag er han 93 år, og gennem længere tid har Birgit Bjerre fået ham til at fortælle om krigen. Under coronanedlukningen af samfundet i 2020 omdannede hun samtalerne til konkrete kunstneriske ideer. Udstillingen indeholder 12 af hendes værker samt to kuraterede installationsværker af lydkunstneren Alex Mørch. I bogen kan man se og læse mere om deres værker.

I et essay i bogen skriver kunsthistoriker Christian Kortegaard Madsen, der er leder af Skovgaard Museet i Viborg, at udstillingen ”forbinder os med de kolde bunkere, og de varme nordvestjyske hjem, de sandede klitter og de summende marker. Vi er i sindene på dem, der blev besat, og vi er i sindene på dem, der besatte. Vi er i relationerne, både de nære og fjerne, men hvor mennesker er mennesker, selvom omstændighederne udstikker forskellige roller til den enkelte”.

Udstillingen og bogen er støttet af Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen Aarhus, Den Jyske Kunstfond, Færchfonden, Knud Højgaards Fond, Grosserer L. F. Foghts fond og Museum thy


Vægt: 0,35 kg.
Lagerstatus: På lager
stk.

Forfatter: Birgit Bjerre

Udgiver: Museum Thy/Bunkermuseum Hanstholm

ISBN: 978-87-973858-0-7

Udgivelsesår: 2022

Sidetal: 96

Paperback - 254x210 mm